facebook aqu 32

Foreningen

Ekliptika

 Mødestedet for interesserede i astrologi. 

2.4.2014 Chiron v. Aase Kærgaard

Chiron - en gådefuld kentaur

FOREDRAG ONSDAG DEN
2. april 2014, kl. 19

Aase Kærgaard

  


 I 1977 opdagede astronomerne et lille nyt himmellegeme på den anden side af Saturn. Den blev kaldt meget, lige fra Solsystemets 10. planet til miniplanet, planetoide og mere. Nu om stunder regnes den til gruppen af det, man kalder kentaurer.

Opdagelsen vakte stor interesse hos astrologerne, men der var langt fra enighed om, hvordan den skulle tydes. Chiron hører stadig hjemme blandt de mange nye himmellegemer, der kræver en udvikling og udvidelse af den klassiske astrologi, her kan vi ikke bygge på flere tusind års erfaringer.


Foredraget vil fremlægge nogle erfarne astrologers bud på den psykologiske og esoteriske tydning af Chiron i fødselshoroskopet og som transit, og vi vil se på eksempler på Chiron i horoskoperne. Tag dine data med, vi kan måske også nå at kigge på et par af deltagernes horoskoper.

 

 

Aase K1

Om Aase Kærgaard

Aase Kærgaard har en fireårig uddannelse som diplomastrolog fra Skandinavisk Astrologiskole i 2006. Skolen har i mellemtiden ændret navn og hedder nu Astrologisk Akademi.
Hun har desuden taget en toårig uddannelse i klassisk og esoterisk astrologi hos den kendte århusianske astrolog Holger Stavnsbjerg i Teosofisk Forening.
Dertil kommer en fireårig uddannelse i esoterisk psykoterapi på Jupiterskolen på Bornholm hos astrolog og psykoterapeut Claus Houlberg.
Aase Kærgaard har mest arbejdet med psykologisk astrologi og personlig udvikling, holdt foredrag samt skrevet og oversat artikler om astrologi.
Hun er Jomfru, født i 1947.

 

 


 

Samtlige arrangementer foregår kl. 19.00 i Ringstedgade 6 kælderen, 2100 Kbh. Ø - på de opgivne datoer.
Entré:
Medlemmer kr. 50,-
Gæster kr. 100,-

Nyhedsbrev

Medlemmerne får 3-4 gange om året tilsendt et nyhedsbrev via e-mail. Her står der om de kommende foredrag, samt om hvad der ellers rører sig i foreningen.

Er du ikke medlem, men blot ønsker nyheder tilsendt, kan du tilmelde dig dette, ved at anvende kontaktformularen i menuen under "Kontakt". 

Privatlivspolitik

24.5.2018

Ekliptika har opdateret sin privatlivspolitik, så den harmonerer med EUs nye persondataforordning GDPR.

Ekliptikas Privatlivspolitik

 

Lydfiler

Medlemmerne kan nu lytte til lydoptagelser af tidligere foredrag fra alle årene 2016+2017+2018.

Optagelserne fra efteråret 2018 er netop - d. 8.2.2019 - lagt ud til afspilning.

Adgang til samtlige lydfiler findes i hovedmenuen, øverst under menupunktet "Tidligere foredrag".

Som medlem burde du have fået tildelt login-oplysninger til denne side. Er du medlem og ikke i besiddelse af login-oplysninger, kontakter du bare bestyrelsen.

Bliv medlem

Stabiliteten i Ekliptikas økonomi og eksistens er baseret på medlems-skaber.

Som medlem modtager du vores nyhedsbreve, og du får adgang til bibliotekets materiale, samt adgang til lydoptagelser af tidligere foredrag.

Ønsker du at støtte foreningen og blive medlem så se her: Bliv medlem