facebook aqu 32

Foreningen

Ekliptika

 Mødestedet for interesserede i astrologi. 

2.11.2016 Mahabote v. Lars Steen Larsen

Mahabote

FOREDRAG ONSDAG DEN
2. november 2016, kl. 19:00

Lars Steen Larsen

 


Mahabote er en unik form for burmesisk astrologi. Mahabote (el. mahabhut) tager udgangspunkt i ugedagen, man er født og kombinerer det med en syvårs planetcyklus. På den måde får man 7 x 7, altså 49 forskellige mahabote-horoskoper. Hvert horoskop har 7 huse. Man kan også lave års-, måneds- og daghoroskoper med mahabote. I det buddhistiske og på mange måder stadig traditionelle Burma (nu Myanmar) starter mange stadig året, måneden eller dagen med at få lagt et mahabote-horoskop.

Mahabote-astrologien er i vesten især anvendelig, når man ikke kender fødselstidspunktet. Dets egentlige styrke er dog en kombination af buddhistisk psykologi og skæbne. Dette vil Lars Steen Larsen fortælle mere om samt vise nogle billeder fra hans rejse til Myanmar i 2014. Der findes i dag programmer og websites, hvor man kan få beregnet sit mahabote-horoskop. Det kræver derfor ingen forudsætninger at møde op til dette mini-kursus og foredrag om mahabote-astrologien.

 

 

 LarsSteenLarsen ny

Om Lars Steen Larsen

Lars Steen Larsen er religionshistoriker (Ph. d.). Han har tidligere redegjort for den vestlige astrologis historie, grundlag og forskellige teknikker gennem artikler og især i bogen Astrologiens Idé (Gyldendal 1995), men også delvis i bogen Western Esotericism: Ultimate Sacred Postulates and Ritual Fields (Lunds universitet 2008).

 


  

Samtlige arrangementer foregår kl. 19.00 i Ringstedgade 6, kælderen, 2100 Kbh. Ø - på de opgivne datoer.
Entré:
Medlemmer kr. 50,-
Gæster kr. 100,-

Nyhedsbrev

Medlemmerne får 3-4 gange om året tilsendt et nyhedsbrev via e-mail. Her står der om de kommende foredrag, samt om hvad der ellers rører sig i foreningen.

Er du ikke medlem, men blot ønsker nyheder tilsendt, kan du tilmelde dig dette, ved at anvende kontaktformularen i menuen under "Kontakt". 

Privatlivspolitik

24.5.2018

Ekliptika har opdateret sin privatlivspolitik, så den harmonerer med EUs nye persondataforordning GDPR.

Ekliptikas Privatlivspolitik

 

Lydfiler

Medlemmerne kan nu lytte til lydoptagelser af tidligere foredrag fra alle årene 2016+2017+2018.

Optagelserne fra efteråret 2018 er netop - d. 8.2.2019 - lagt ud til afspilning.

Adgang til samtlige lydfiler findes i hovedmenuen, øverst under menupunktet "Tidligere foredrag".

Som medlem burde du have fået tildelt login-oplysninger til denne side. Er du medlem og ikke i besiddelse af login-oplysninger, kontakter du bare bestyrelsen.

Bliv medlem

Stabiliteten i Ekliptikas økonomi og eksistens er baseret på medlems-skaber.

Som medlem modtager du vores nyhedsbreve, og du får adgang til bibliotekets materiale, samt adgang til lydoptagelser af tidligere foredrag.

Ønsker du at støtte foreningen og blive medlem så se her: Bliv medlem